Arbejdet som advokat i en lille provinsby kan være utroligt krævende. Det er meget trættende, fordi du skal næsten vide alt om alt inden for de forskellige lovgivninger. Den ene sag kan handle om at løse en nabostrid. Du skal måske kende alt til hegnsloven. Og du skal vide, hvordan et hegnssyn foregår. Og så skal du helt sikkert også kende folkene i skifteretten, hvor du skal tinglyse de nye papirer, som hegnssynet er kommet frem til, fordi et skel har skullet flyttes! Den anden sag kan handle om en skilsmisse.
Skilsmisseadvokat
Og så skal du agere skilsmisseadvokat. Du skal sørge for at skilsmissen forløber fredeligst muligt. Der skal laves bodeling. Og ja, i de rigtig uheldige sager, så er der også alle spørgsmålene om forældremyndighed. Det kan næsten virke som om, at du bliver byens advokat med speciale i samværssager! Du sander, at hele det kæmpe felt, der kaldes for familieret, er uoverskueligt. Du skal måske læse op på, hvordan et testamente skal skrives. Eller måske skal du lave en ægtepagt, for et par, der skal giftes, men gerne vil have særeje. Det at være familieadvokat kræver ofte mere personale, end du har til rådighed.
Erstatningssager
Det kan også ske, at der sker en ulykke nede på fabrikken. Så skal du være arbejdsskadeadvokat for den person, der blev ramt af ulykken. Arbejdet med arbejdsskadeerstatning er meget bureaukratisk. Det er sådan noget med dialoger med forsikringsselskaber. Men det er også noget med at kalkulere, hvor stor en erstatning, den ulykkesramte har krav på. Og det kommer jo an på arbejdsskadens natur: Er der tale om varigt tab af arbejdsevnen? Eller et varigt mén?
Hvor stor er den tabte arbejdsfortjeneste? Osv. Det er lidt mere stillesiddende arbejde. Men det er ikke mindre svært at håndtere godt. Og hver eneste sag skal jo håndteres efter dine bedste evner. Så alle, der kender dig, kan godt forstå, hvis du er lidt fraværende, når I er sammen. Du har simpelthen brug for at hvile hjernen. De kan dog også godt forstå, at du godt kan lide dit job. Der er jo meget stor variation i det. Den ene dag handler det om offererstatning og du skal i retten, når strafferetssagen kører. Spændende – lige som i filmene, ikke? Nej ikke helt.
Erstatningsadvokater er specialiserede
Den anden dag handler det om patienterstatning. Også her er det noget med ansøgninger til instanser og lang tids venten på svar – positivt eller negativt. Eventuelt kan sådan en sag også føre dig videre i systemet, fordi den, der har søgt om patienterstatning er utilfreds med afgørelsen.
Jo, du har mange hatte på, når det handler om arbejdet som erstatningsadvokat. Det samme gælder, hvis du har familieretssager på dit bord. Men selvom du arbejder et sted imellem 14 og 16 timer hver dag, og føler at du er flere forskellige erstatningsadvokater på én gang, så er du glad for dit job. Det er udfordrende. Det holder dig opdateret. Det giver dig mulighed for at være i kontakt med mange forskellige mennesker. Og kunderne skal behandles individuelt. Under tavshedspligt og med fuld fortrolighed.