Det har ligget i luften, lige siden Nikolaj var 11 eller 12 år gammel, at han som voksen skulle komme til at beskæftige sig med IT og computere på den ene eller den anden måde. Jeg husker endnu, at han en eftermiddag besøgte mig på mit arbejde, mens jeg havde besøg af en medarbejder fra det firma, der sørgede for vores IT support, fordi vi havde nogle ting i vores system, der skulle opgraderes. Vi får IT support fra firmaet Solutio.
Jeg kan huske, at Nikolaj tilbragte det meste af et par timer med at sidde og stirre med store øjne på IT konsulentens arbejde. Nikolajs øjne veg ikke fra den skærm, manden arbejdede ved, men heldigvis sørgede knægten for ikke at forstyrre manden i hans arbejde.
Den voldsomme fascination, Nicolaj følte i forhold til den slags computerarbejde, var bestemt ikke til at tage fejl af. Og faktisk tror jeg, at det var den eftermiddag på min virksomhed, der for alvor fangede hans interesse for IT.
Min forudsigelse den gang af, at han ville gå IT vejen med hensyn til uddannelse og arbejde, kom også til at holde stik. I dag er Nikolaj 26 år, og efter sin uddannelse i IT branchen har han udviklet sig til et højt skattet medarbejder i det firma indenfor IT service, hvor han blev ansat, lige efter han var færdig med sin uddannelse.
Jeg ved, at han er meget velanskrevet i firmaet, fordi jeg rent arbejdsmæssigt for ikke så længe siden kom i kontakt med hans chef. Da vi mødtes, spurgte han mig, om det var et tilfældigt sammenfald af navne, eller om vi var i familie, for han havde altså en medarbejder med samme efternavn som mit.
Det var måske med en vis forsigtighed, at jeg afslørede, at Nikolaj er min søn, men den forsigtighed havde jeg nu ikke behøvet, for Nikolajs chef sagde lige ud, at jeg havde masser af gode grunde til at være stolt af min søn, for han har allerede efter et par års ansættelse i firmaet udviklet sig til vores mest brugte problemknuser, fortalte Nikolajs chef.
Så den faderlige stolthed vældede selvfølgelig op i mig, for det er nu altid dejlig for en far – eller en mor, for den sags skyld – at erfare, at ens barn gør det godt i det job, som knægtens nu har.
Men overrasket var jeg ikke, for Nikolaj har hele sin ungdom suget al den viden om IT, han kunne komme i nærheden af, til sig. Og han har altid været en hjælpende hånd for vennerne og familien, hvis der var et problem med en computer, der skulle løses.
Jeg husker også, at da Nikolaj tog 10. klasse på efterskole (inspireret af denne side), blev han på skolen hurtigt kendt som ham, der bar kunne fiske alle de forskellige opgaver, der jo hele tiden opstår i IT verdenen. For eksempel var skolen ham meget taknemmelig, da han med nogle enkle tiltag forbedrede deres trådløse netværk til en langt højere hastighed uden nogen form for udgift for skolen. Det gjorde ham meget populær på den efterskole.