I aften er der forældreaften, og vi elever skal opføre en musical, som vi selv har skrevet manuskriptet og komponeret det meste af musikken til. Efterskolen, hvor jeg går i 10. Klasse, er en musikefterskole, og min passion for at spille violin er blevet dyrket hver eneste dag.
Til vores forældreaften skal jeg spille et solonummer, og jeg er faktisk den første på scenen og har dermed fået den ære at indlede aftenen. I flere dage var jeg noget usikker om, hvilken musikstil jeg skulle vælge til velkomststykket, men heldigvis fik jeg god vejledning af min musiklærer, som seriøst foreslog, at jeg skulle spille et stykke klassisk musik, gerne Chopin, for som han sagde, alle i salen ved, hvor svær Chopin er, men ved også at det er den skønneste musik, der findes.
De sidste dage har vi brugt på at finpudse musicalen, jeg har ikke en rolle i stykket men skal foruden velkomststykket spille sammen med mine klassekammerater under fremførelsen af musicalen.
For længe siden, mens vi endnu var i processen med at udfærdige manuskiftet og musikken, havde vi det rigtig skægt, vi pjattede og drillede hinanden, men de sidste dage har vi koncentreret os, har haft et rigtigt godt sammenhold og arbejdet seriøst på musicalen.
Nu er vi klar og vi er enige om, at det bliver et brag af en aften, men vi er også enige om, at de følgende dage på skolen bliver lidt underlige, vi vil nemlig savne arbejdet med stykket og spændingen omkring opførelsen. Min mors gode veninde Markela kommer også – det glæder jeg mig til.