Spring til indhold

God smag i belysning

  • Nyt

Hun har god smag, hende jeg er gift med. Det er jeg som udgangspunkt godt tilfreds med, for jeg har ikke selv særlige evner til at se, hvilke ting der passer sammen. Men jeg må da også indrømme, at det koster, for min kone, Tina, stiller sig sjældent tilfreds med det næstbedste. Hun indrømmer da også gerne, at hun altid går efter det bedste – som da jeg valgte dig, siger hun med et sødt smil, og så er jeg jo på en måde afvæbnet.

Da vi her for nylig besluttede, at det nok var på tide at finde et par nye loftlamper til at hænge over vores meget lange spisebord, blev det også denne gang til en udskrivning, der var betydeligt større, end jeg først havde planlagt.

Da vi først var kommet ind i byens største forretning med billig belysning, følte Tina sig med det samme på hjemmebane. Hun kiggede hurtigt rundt på de mange lamper, der hang ned fra loftet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hun på forhånd havde tænkt grundigt over, hvilken stil hun ville vælge – af erfaring vidste hun jo godt, at jeg ikke har evner til at blande mig i den slags.

Hun var også ganske hurtig til at afskrive de overbroderede lamper med hængende glasstykker eller andet og i stedet koncentrere sig om lamperne med mere stramt design. Og så fik hun øje på lige præcis den lampe, der matchede de tanker, hun havde gjort sig i forvejen.

Det skal være den der, bekendtgjorde hun med fasthed i stemmen. Hun havde ikke så meget som kastet et blik på prissedlen, for den slags ligegyldige detaljer kunne hun nok ikke tage hensyn til. Jeg kiggede efter prisen og blev faktisk lidt lettet, for det var ikke en specielt pebret pris.

Mens jeg var gået hen for at hente en ekspedient, fandt Tina ud af, at den lampe, hun havde udset sig, var en del af en hel serie, så man for eksempel kunne få samme design i en væglampe, der også hørte til serien. Så da jeg kom tilbage med en ekspedient, fortalte hun mig, at vi også skulle have to væglamper til at hænge på væggen i spisestuen i stedet for de to, vi har hængende i forvejen. Det vil være rigtig flot at have både loftlamper og væglamper i samme stil, sagde hun, og jeg sukkede bare og tænkte på udgiften.

Det var faktisk mig, der fik øje på, at serien også omfattede nogle ret små bordlamper i samme design. Jeg sagde ikke noget, for ny syntes jeg efterhånden, at regningen var blevet stor nok. Jeg var så heldig, at Tina ikke så bordlamperne, for havde hun set dem, er jeg sikker på, at hun ville have insisteret på at købe sådan et par stykker også.

Men jeg skrev mig det bag øret, for Tina har fødselsdag i næste måned, og det er altid meget svært at finde på noget at give hende i gave, så nu har jeg i hvert fald en brugbar ide.