Det var lidt over klokken 3 midt om natten, at jeg vågnede med et ordentligt spjæt. Først var jeg ikke helt klar over, hvad der havde vækket mig, men min kone var også vågnet brat, og det gik op for os, at det var et større brag, der havde revet os ud af søvnen.
Jeg stod ud af sengen og gik hen til vinduet ud mod gaden. Skråt over for den ejendom, hvor vores lejlighed ligger på første sal på gågaden, kunne jeg se en masse aktivitet, og det gik op for mig, at jeg overværede et indbrud i den guldsmedeforretning, der ligger skråt overfor os.
Indbrudstyvene var i fuld gang med et rambuk tyveri. De havde kørt en bil ind gennem det ene af forretningens to store udstillingsvinduer, og det var det brag, der havde vækket os. Min kone kom hen til mig, og jeg bad hende ringe 112 med det samme, mens jeg hentede papir og kuglepen, så jeg kunne notere indregistreringsnummeret på den bil, der holdt med bagenden inde i guldsmedeforretningen.
Få sekunder efter kom en anden bil kørende, og to indbrudstyve sprang ind i den, og bilen kørte hurtigt væk med hvinende dæk fra et voldsomt hjulspind. Men ikke hurtigere end at jeg nåede at notere indregistreringsnummeret på den bil også.
Vi tog nødtørftigt noget tøj på og løb ned på gaden, så vi faktisk var de første, der ankom til gerningsstedet få sekunder før politiet. Den politimand, der først sprang ud af bilen, er en perifer bekendt af min kone og mig, så han spurgte muntert, om vi nu havde slået os på rambuk tyverier, men han vidste godt, hvor vi bor, så han var ikke forundret over at se os der.
På gaden flød det med en del smykker, som gerningsmændene havde tabt på vej mellem forretningen og deres flugtbil. Jeg gjorde politifolkene opmærksom på det, for det så ikke ud til, at de selv havde lagt mærke til de tabte smykker på gaden.
Det gav politiet anledning til at få opsat en afspærring på begge sider af guldsmedeforretningen, for de ville sikre sig, at ingen af de nysgerrige mennesker, der var ved at samle sig på gerningsstedet, kunne give efter for fristelsen til at samle en halskæde eller andet op fra gaden og stikke den i lommen.
Politifolkene – der var nu kommet en bilfuld flere til – gav sig til at afsøge gågaden indenfor afspærringen. Selv om der er godt gadelys på vores gågade, brugte de store stavlygter i håb om, at en kraftig lysstråle ville få det til at glimte, hvis den ramte for eksempel en ørering, som det kan være svært at få øje på, hvis den ikke er ret stor.
Jeg gik hen til den politimand, som jeg kender, og fortalte ham, at jeg havde noteret registreringsnummeret på den bil, tyvene var stukket af i, og han fik sedlen med de to numre. Han blev vældig begejstret og kaldte straks hjem til stationen, så bilen kunne blive efterlyst. Bilen blev hurtigt fundet, og tyvene blev anholdt uden dramatik.
Er du i øvrigt interesseret i at købe halskæder helt lovligt, kan du se nogle meget flotte halskæder her.