Der findes mange glemsomme mennesker. Du tror måske ikke, at det er tilfældet, fordi du selv er meget velorganiseret, og har en god struktur på din hverdag. Men jeg kan meddele, at de fleste mennesker ikke er så godt organiserede, som du er. Der er mennesker, der har store problemer, som overvælder dem så meget, at de bare slet ikke kan huske fra næsen til munden. Der er andre mennesker, som bare er opdraget til, at alt løser sig, og at de ikke skal være bekymrede, og derfor har de heller ikke struktur i deres hverdag. Og så er der mennesker, der har så meget struktur, at det næsten bliver for meget. Ind imellem de her tre ekstremer er der så alle mulige afskygninger af strukturerede hverdage.
Mennesker bag
Fælles for dem alle er: Der er mennesker bag dem. Og mennesker glemmer. Enten fordi de har travlt, tænker på noget andet, bare ikke er interesserede eller noget andet. Og glemsomme folk har altså en tendens til at glemme noget så banalt, men essentielt som nøglen til hoveddøren. Og det er her, min kæreste kommer ind i billedet.
Professionel låsesmed
Han er en god og billig låsesmed i København. Han bliver ofte kaldt ud til folk, som har glemt nøglerne. De skal naturligvis lukkes ind i deres hjem. Men jeg kan godt sige dig, at hvis jeg var min ven, så ville jeg simpelthen indtale en telefonbesked til alle, der ringer efter kl. 19:00 fredag aften. Og den skulle sige, at butikken er lukket indtil mandag morgen kl. 8:00.
Det er nemlig sket ret tit, at han er blevet ringet op kl. 22:15 fredag aften, eller kl. 04:30 lørdag morgen, af folk, der ikke kan finde deres nøgle. Og det er temmelig irriterende når en hyggelig og romantisk middag, som jeg har brugt mange timer på at forberede, bliver afbrudt, af at han er nødt til at køre hen og åbne en dør. Det er endnu mere irriterende at blive vækket kl. 4:30 lørdag morgen af samme grund. Her ligger man lige og sover godt og trygt, og så bliver man vækket, fordi en eller anden ikke har husket at få nøgle med.
Han er forstående
Min kæreste kan godt forstå, hvorfor jeg beklager mig. Men han siger, at han ikke har hjerte til at tænke på, at der står et menneske et eller andet sted i kulde og regn og ikke kan komme ind i sin bolig. Derfor springer han altid afsted, når de kalder efter ham.
Måske er det grunden til, at hans lille virksomhed ikke er så lille længere. Han har arbejdet i et par år på, at den skal have et godt ry. Og når en af hans mærkesager, som virkeligt sælger, er, at han kommer på alle døgnets tider, så kan han ikke bare blive væk.
Jeg forstår det godt. Jeg synes bare ikke, at han bliver værdsat nok. Var han læge, så ville der blive talt anderledes til ham. Ofte kommer han jo hjem og er lidt ærgerlig, over at der ikke engang blev sagt tak til ham, da han havde lukket døren op for dem, der havde brug for hans hjælp.