Forleden læste jeg en helt genial historie om Lars Emil, som jeg jo har kendt siden barndommen. Den historie fik mig i den grad til at grine, og den gav faktisk også anledning til, at jeg genoptog kontakten med ham. Den var gledet lidt ud det sidste års tid, efter han valgte at forlægge residensen til Jylland.
Vi bærer sgu smykker med stolthed
Både Lars Emil og jeg er jo drenge af storbyen, og godt nok er vi vokset op under lidt forskellige kår, men vi har stadig samme udgangspunkt, og vi gik da også en del af skoletiden på den samme skole. Lars Emil begyndte jo allerede som 5 år gammel at gå til Kung Fu, og det fangede aldrig rigtig mig. Han blev dygtig – meget dygtig.
En ting, vi begge havde som passion og stadig har som passion, er smykker. Vi er vist begge superkunder hos Marjoe, når det gælder smykker til mænd 🙂
Vi har altså næsten en fetish med herresmykker, og det er på ingen måde noget seksuelt – det er blot blevet en del af vore begges identitet. Da jeg i en periode boed ei Hooland, købte jeg smykker hos Marjoes hollandske butik: http://www.marjoe.nl/ – ganske praktisk at min yndlingsbutik også har en hollandsk afdeling, ikke?
Hvorfor bærer vi smykker som mænd?
Der er faktisk ikke noget underligt i det. Dels har mænd båret smykker siden oldtiden, og dels er det jo blot én af mange måder at signalere noget med sit udseende på. Andre mænd, der ikke bærer smykker, køber sig så fattige i solbriller eller dyre armbåndsure, jakkesæt og hvad ved jeg. Det er hverken værre eller bedre end herresmykker vel?
Vi bærer vel dybest set smykker for at understrege, hvem og hvad vi er – vores stil og så videre. Der er jo mandesmykker for enhver smag. Er man en badass, er der dødningehoveder og andet råt – er man mere blød, er der masser af ditto smykker, der understreger det.
Modsat Lars Emil er jeg blevet i København, og jeg vil da sige, at det er flere og flere mænd, der bærer smykker nu til dags. Og langt mere end hver anden!
Bærer du smykker?