Når man ikke er den store handy man, kan det godt være noget af en udfordring, når ens kone har besluttet sig for, at nu skal vi have et drivhus i haven. Vi købte det, og jeg gik ud fra, at det nok ville være en forholdsvis nem sag at samle drivhusets skelet i aluminiumsprofiler.
Det var det nok også, men jeg har ikke så meget erfaring i at tyde arbejdstegninger, så for mit vedkommende tog det altså et par lange dage, men det lykkedes dog, og jeg vil gerne indrømme, at jeg blev lidt stolt af mig selv.
Og så var det, at min kone lidt spagfærdigt spurgte, om jeg ikke kunne lægge et ordentligt gulv i drivhuset. Det var selvfølgelig oplagt, og jeg kom i tanker om, at vi faktisk havde en pæn stak gulvplanker liggende i redskabsskuret. Der var tale om et overskud fra den gang, vi fik lagt et nyt trægulv i soveværelset. Der er tale om et lækkert gulv fra Moland Gulve, som vi er meget glade for, og det viste sig, at resten i redskabsskuret var tilstrækkelig til at dække gulvarealet i drivhuset.
Jeg startede med at lægge nogle strøer temmelig tæt, hvorefter det var nemt at lægge selve gulvbrædderne på strøerne. Også det resultat havde jeg grund til at være tilfreds med, og så fik jeg endda den sidegevinst, at da gulvbrædderne nu er væk fra redskabsskuret, er der blevet betydeligt bedre plads til vores haveredskaber, som vi i nogle år har haft stående i en rodet bunke i et hjørne.