Om kandis opbevarer deres musikinstrumenter selv – eller om de får dem opmagasineret? Det ved jeg da virkelig ikke! Jeg blev spurgt om det forleden , men jeg har ikke kunnet finde svaret. Jeg ved egentlig heller ikke helt, hvor interessant det kan være. Men pyt – jeg forholder mig i stedte til begrebet opmagasinering generelt.
Opmagasinering – en ny trend
I et forbrugssamfund som det danske er der udviklet en tendens til, at vi køber mere og mere skrammel ind i vores private husholdninger. Og på et tidspunkt har vi ikke plads til flere livsnødvendigheder i form af surfbrædder, vandscootere og hvad ved jeg. Og så er der skat en ny forretningsmulighed: Lagre med tilbud om opmagasinering for private.
Mange firmaer tilbyder disse services: Shurgard, Box-It. HMS-Opbevaring, Nettolager, City Self Storage, Pulterkammer.dk og mange flere. Konceptet er yderst veludviklet i Danmark.
Folk benytter disse services på mange forskellige måder. Nogle har brug for vinteropbevaring af sommerdæk, af en motorcykel eller måske endda af en lille båd. Andre står mellem to boliger og skal i kort tid have opbevaret deres indbo. Andre igen skilles og flytter i mindre boliger, men de ønsker ikke at give slip på deres jordiske gods af dem grund. Opmagasinering kan have mange ansigter så at sige.
Også professionelle bruger det
Der er efterhånden mange, der i professionelt regi benytter sig af disse lagerhoteller til opbevaring af diverse rekvisitter til deres fag. Jeg kender for eksempel en tømrer i København, der helt har ændret sine lokaleomkostninger til en variabel omkostning med en god aftale med Nettolager. Det er da ganske smart!
Jeg faldt over en ganske dårligt skrevet forklaring i øvrigt:
Traditionel warehousing er faldet siden de sidste årtier af det 20. århundrede, med den gradvise indførelse af Just In Time (JIT) teknikker. Det JIT systemet fremmer produkt levering direkte fra leverandører til forbrugerne uden brug af lagre.
Men med den gradvise implementering af offshore outsourcing og offshoring i omtrent samme periode voksede afstanden mellem producenten og detailhandleren (eller dele producenten og den industrielle anlæg) betragteligt i mange områder, der kræver mindst et lager i hvert land eller hver region i en typisk forsyningskæden for en given række produkter. Seneste detailhandel tendenser har ført til udvikling af lager-stil detailbutikker. Disse high-loftet bygninger display detailvarer på høje, tunge industri stativer i stedet for traditionelle detail-reoler.
Typisk varer klar til salg ligger på bunden af reoler, og emballeret i kasse eller Pallelasten opgørelse er i øverste rack. Væsentlige den samme bygning fungerer som både lager og butik. En anden tendens vedrører Vendor Managed Inventory (VMI). Dette giver sælgeren kontrol for at opretholde bestanden i butikken. Denne metode har sin egen problem, at sælgeren får adgang til lageret. Stor eksportører / producenter bruger lagre som distribution point for udvikling af detailbutikker i en bestemt region eller land. Dette koncept reducerer ende omkostninger for forbrugerne og øger produktionen salg ratio.