Det var en skuffelse. Virkeligt en stor skuffelse. Vi fik brevet allerede i begyndelsen af juli måned. Den dårlige nyhed var, at der ikke er plads på den musikefterskole, som vores datter gerne ville gå på. Det var meget svært at skulle fortælle hende det. Hun var så sikker på, at hun ville få en plads. I brevet skrev lederen, at han dog kan love en plads til hende til næste år. Ja tak, du. Der er lang tid til næste skoleår. Det indeværende skoleår er jo først lige begyndt. Og hun er slet ikke gearet til at skulle fortsætte i folkeskolen. Hun har brug for en pause fra bøgerne og de dumme klassekammerater nu. Ikke om et år. Jeg blev faktisk temmelig sur, men jeg kan godt forstå, at der er grænser for, hvor mange elever musikefterskolen kan huse. Det er en af de mest populære musikefterskoler i landet, som vores datter søgte ind på.
Næsten ulykkelig
Vores datter blev naturligvis meget ked af det. Næsten helt ulykkelig. Vi lovede hende derfor, at vi ville gøre alt, hvad vi kunne for at finde en anden musikefterskole, som hun kunne komme på. Vi – min mand og jeg – satte os derfor til at undersøge alle musikefterskoler i hele landet. Til at begynde med var det en besynderlig tanke, at vi måske måtte sende hende langt væk herhjemmefra. Men da hun erklærede, at det ikke ville være et problem, hvis hun endte på Bornholm eller i Jylland, så satte vi fart på vores undersøgelser.
Vi fandt den bedste
Vi var rimeligt heldige. Vi fandt en efterskole på Fyn, som havde ledige pladser. Vi ringede til lederen og spurgte, om der var mulighed for, at hun kunne komme allerede i år, selvom vi er for sent ude med tilmeldingen. Han svarede lidt tøvende. Ikke sådan at forstå, at hun ikke måtte komme. Nej, han tøvede mere med det her med det finansielle. Han forklarede os, at hvis vi har brug for økonomisk støtte til hendes ophold på skolen, så skulle vi have sendt ansøgningen for flere måneder siden. Sødt af ham. Men han kender ikke min mand. Han er nemlig med i så mange forskellige netværk. Han ringede op til, en han kender fra et af sine netværk, og fik lovning på, at en forsinket ansøgning vil blive hastebehandlet. Så da vi kunne fortælle lederen af efterskolen på Fyn, at vi ikke har nogle problemer med økonomien, var vi ret tilfredse med os selv.
Ikke med fra starten dog
Naturligvis kunne vi ikke nå at rejse til Fyn, så hun kunne være med lige fra starten. Der var noget med bureaukratiet, som tog lidt mere tid, end vi troede, det ville gøre. Men i sidste uge kørte, vi så til Fyn og fik vores datter indkvarteret. Hun blev utroligt godt modtaget af de andre elever. Og lærerne var rigtigt søde at tale med. Hun har selvfølgelig ringet til os et par gange. Mest for at fortælle os, at hun er glad og har det godt. Og helt ærligt: Jeg er glad for, at det blev en efterskole på Fyn, og ikke på Bornholm. Det er lidt tættere på.