Sara, der er mit ældste barnebarn ud af tre, har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og jeg er nok kommet til at forkæle hende lidt rigeligt ind imellem. Men så længe, forældrene ikke brokker sig, plejer jeg at sige, at det er en mormors privilegium at forkæle sine børnebørn, og de tre andre bliver bestemt også forkælet hos mig, men de er så små endnu, at det i hvert fald økonomisk er nemmere at forkæle dem.
Og nu skal Sara begynde i skole, når sommerferien er slut. Forleden dag havde jeg inviteret Sara på en shoppingtur i byen, så vi sammen kunne købe noget af det udstyr, hun har brug for i forbindelse med skolestarten. Jeg har nemlig for længe siden lovet, at jeg godt ville være sponsor i forbindelse med de indkøb, og det kom da vist nok forældrene godt tilpas, for de har ikke for meget at slå til søren med.
Vi havde forberedt os grundigt, Sara og jeg, og vi havde skrevet en decideret indkøbsliste, som jeg så i øvrigt på forhånd havde afstemt med forældrene. De havde ikke mange kommentarer, men de understregede, at man nu om dage for eksempel kan få sunde madkasser, der er lavet af materialer, som ikke er skadelige som for eksempel phthalater. Det lagde jeg mig på sinde og lovede min datter og svigersøn at sikre mig, at de indkøbte varer ikke indeholdt skadelige stoffer.
Da Sara og jeg kom ind til byen, startede vi med at kigge på skoletasker, for sådan en skulle hun nødvendigvis have. Der var et righoldigt udvalg i den forretning, vi havde udvalgt, og Sara fik øje på en taske med motiv fra Ticket to Heaven, som hun kendte i forvejen. Og det var lige sagen, så hun fik lov at vælge den model, hun bedst kunne lide.
I samme forretning skulle vi også finde et penalhus til hende, og jeg skal da lige love for, at der er sket en udvikling med den slags i forhold til de kedeligt udseende penalhuse af læder, som vi brugte, da jeg i sin tid gik i skole. Her var et righoldigt udvalg af penalhuse i forskellige størrelser og med forskellige motiver.
Til min glæde fik jeg øje på, at man også kunne få et penalhus med samme motiv fra Ticket to Heaven som hendes skoletaske, og Sara var helt enig med mig i, at det ville være super smart, at skoletaske og penalhus matchede hinanden, så det valg var nemt.
Den lædervareforretning, vi var inde i, havde indrettet en hel lille afdeling med skoleting i anledning af den forestående skolestart. Derfor kunne vi blive i samme forretning for at få købt en madkasse og en drikkedunk til Sara.
Jeg tænkte på hendes forældres formaninger, men jeg blev hurtigt beroliget af et skilt over det lange bord med forskellige madkasser og dunke, for skiltet bekendtgjorde, at alle varerne var helt fri for skadelige stoffer.
Sara fik lov at vælge helt frit, for tingene var faktisk billigere, end jeg havde ventet.