Min bedste veninde er meget mærkelig. Lige i øjeblikket er hun sådan afvisende overfor mig. Jeg forstår godt, hvis hun er ked af det. Men det betyder da ikke, at hun skal afvise mig. Jeg ved godt, at hun synes, at jeg er smuk, og hun er grim. Sådan ser jeg bare ikke på det. Jeg synes, at hun er min bedste veninde. Hun gider altid at høre på mig, når der er ballade derhjemme. Men som sagt, her på det sidste vil hun ikke.
Hun gider ikke
Hun har fortalt mig, at hun ikke gider, fordi jeg altid taler med mine andre veninder, når vi er sammen. Det er også rigtigt. De ringer hele tiden. De vil have et råd om, hvilken bluse de skal tage på, eller om jeg synes, at deres billede på Instagram er godt.
Det gør min bedste veninde aldrig. Hun følger os på Instagram, men skriver aldrig kommentarer. Og det er meget sjældent, at hun poster noget.
Forlader skolen
Sidst vi var sammen, fortalte hun, at hun forlader skolen. Hun skal starte på en drama efterskole lige efter sommerferien. Hun er træt af hele tiden at føle sig udenfor og vil gerne væk i noget tid. Hun sagde, at hun fuldstændig mister sin selvtillid, når mine andre veninder bare hele tiden maser sig på.
Hendes forældre har godt lagt mærke til, at hun er ked af det, og vil hjælpe hende videre. Så de tænkte, at et år væk fra de andre piger måske vil hjælpe på, at hun får sin selvtillid tilbage. Og så behøver hun heller ikke at høre på drillerier om, at hun spiller amatørteater. Læs mere om at gå efterskole her: https://naae.dk/
Hun er stærk
Se det er det, jeg godt kan lide ved min veninde. Hun tør. Hun er stærk. Hun gør ting, hun kan lide. Ikke ligesom mig, der bare følger med strømmen og moden. Ja, jeg er populær i skolen, men jeg føler faktisk, at det er meget overfladisk. Jeg er ked af, at hun ikke vil se mig. Jeg sender en besked til hende om det. Spørger hende om hvornår hun skal starte på den nye skole. Hun ved godt, at jeg lader, som om jeg har glemt det. Hvis jeg får svar fra hende, så betyder det, at hun gerne vil holde forbindelsen med mig. Jeg får et svar: ”Efterskole 10. klasse til september”. Sådan. Jeg har ikke mistet hende helt. Jeg svarer hende tilbage med et spørgsmål, om vi kan ses snart. Jeg vil gerne fortælle hende, hvordan jeg har det med, at hun skifter skole.
Hun svarer, at vi kan ses på fredag efter skole. Hun har prøve på teateret i morgen, og i dag skal hun til ridning. Jeg svarer, at det er ok med fredag. Sender hende også en besked om, at hun er stærk. Stor smiley. Den svarer hun ikke på.
Jeg er ikke helt sikker på, om at jeg skal sige til hende, at det ikke er min skyld, hvis hun føler sig udenfor i klassen. For det gør hun, det ved jeg. Men jeg ved ikke, om hendes afstand til mig er sådan en skjult anklage mod mig.